Velkommen i Nordisk Handelshus

Krebse ruser

 

Ferskvandskrebs og Ruser
Krebsefiskeri er nemt og sjovt!

NB: når du er færdig med at læse om krebs og ruser kan du finde vores udvalg af krebseruser her:
http://www.nordisk-handelshus.dk/fiskegrej/krebseruser.html

NB Husk fredningstider: Hankrebs: 01. oktober - 31. marts Hunkrebs: 01. oktober - 31. juli check på fisketegn.dk

Krebse fiskeri er nyt for mange i Danmark.

Ferskvandskrebs er imidlertidig mere almindelige i vores fauna end mange tror, så de er slet ikke så svære at få i gryden som man skulle tro.
Fiskeri efter ferskvandskrebs er en fornøjelig hobby der kan dyrkes på præcis det niveau man lyster, man kan have mange ruser og brikker ude, eller man kan nøjes med et par stykker som man røgter stille og roligt, feks sammen med børn eller børnebørn.
Fisker man med brikker må man røgte dem jævnligt over natten, brikker er nemme at bruge og de er billige, ulempen kan være at man skal afsted og kigge til dem hele tiden, og at man er lidt begrænset mht vanddybde og om man kan se om der er krebs på dem, de kan være lidt svære at fiske med langt fra land , da man risikerer at krebsne falder af når man ikke kan hæve brikken lodret op. PS: Man behøver ikke fiske hele natten, nogle timer fra skumring til man har nok er fint.



 

De samme udfordringer har man ikke med ruser, dem kan man sætte om aftenen, og så vente med at røgte dem til næste morgen, de koster lidt mere men er som sagt nemme at bruge, man slipper for at røgte løbende om natten, og de fisker måske også mere tålmodigt end de utålmodige fiskere som måske er FOR tilbøjelig til at flytte brikkerne hvis de ikke lige fanger noget med det samme, rusen er mere tålmodig, man må huske at krebs ikke er et racerdyr, den er mere skildpadeagtig
Ruser kan som skrevet også fiske på lidt dybere vand, enten ved at man kan kaste dem ud fra breden, med en sten i som synk, eller de kan sættes med en jolle, de skal markeres med en flyder så de kan findes igen, de der sættes fra land skal tøjres til et eller andet på land med en ankerline der gerne må være nem at finde igen, det kan jo være en tidlig morgen med tusmørke og tåge.

Mading:

Det er et omdiskuteret emne, der er flere meninger om dette emne, men sikkert er at krebsen ikke er en kostforagter og kan lokkes med meget.
I en TV udsendelse brugte Jørgen, fra Nak og Æd, makreller, de andre latterliggjorde ham men han fangede flest, de fleste bruger animalsk lokkemad, fiskehoveder eller i den stil, jeg har også hørt at en del bruger frosne kyllingehjerter, fordi de er billige og fordi kødet er hårdt og dermed ikke så hurtigt bliver spist i ruserne.
Du kan eksperimentere med små poser med majs, kød, fiskeaffald, bland gerne.
NB Min grejleverandør anbefaler altid at bruge frossen fisk, feks makrelhoveder, når fisken har været frosset udsender den ikke kun et blodspor men også et oliespor der holder meget længere i vandet, mon ikke dette også gælder i ferskvand efter krebs?

Krebs og børn
Hvorfor?


Fordi fællesoplevelser er rare, de styrker sammenholdet, de giver tillid og selvtillid
Man går på opdagelse sammen, gode naturoplevelser, udlever sit jagtinstinkt på en ublodig måde,
Med krebsefiskeri kan voksne og børn få en rigtig god oplevelse, hvor man ophæver de sædvanlige regler,
Man er sent oppe, ude i den "farlige" nat med lygter, spændt på om jagten lykkes, byttet er reelt, glæden ved at bidrage til måltidet.
Ingen skarpe kroge, kræver ingen teknik, relativt nemt for alle,
Pauserne med madpakke og saft, evt et bål hvor man samles hvis man er flere ude.
NB, Ingen børn går alene rundt ved søer i mørke!!
JUST DO IT!

 

For mange har krebs været noget eksotisk forbeholdt vores svenske naboer, efterhånden er det gået op for mange at der faktisk er rigtig mange steder hvor der kan fiskes ferskvandskrebs også i Danmark, så nu kan du også finde disse delikatesser og lade dem indgå i en spændende menu her i sæsonen som strækker sig fra 1 august til 1 oktober, læs mere under fredningstider. Må jeg opfordre til at man overholder de samme fredningstider for hanner som for hunner, fordi det for uøvede kan være rigtig svært at se forskel på hun og han.

Der er ikke nogen grund til at samle alt for mange krebs, der er ikke den helt store tradition for at vælte sig i krebs som i Sverige, til en dansk frokost vil det være et flot indslag med pil-selv-krebs, men normalt vil vi også gerne have andre traditionelle retter på vores bord. Skal temaet være skaldyr , så supler med jomfruhummer, rejer, muslinger og andet godt fra havet., sammen med krebs vil det være et flot skue på store fade, sammen med nøddeknækkere, små hamre og bøtter til skaller og vandskåle til fingervask, så skal det nok blive et godt kalas!

Skal det være rigtig naturligt, så kan man dele sig i hold alt efter hvor man bor og hvor festen skal holdes og hvilke muligheder der er i nabolaget. Nogle fisker ferskvandskrebs, andre stryger fjordrejer, andre kan finde østers eller muslinger, andre igen kan skaffe fjordkrabber til en krabbesuppe, de dovne må til lommerne og gå til fiskehandleren og skaffe resten!, rund af med rabarberdesserter, is jordbær eller andet i den stil GOD WEEKEND


Tilbehør til krebsekalas!

 

Opskrifter: Her henviser jeg til nettet og flodkrebs.dk

 

Generelt om flodkrebsen
Data fra flodkrebs.dk, en forening til fremme af ferskvandkrebs
På flodkrebs.dk kan du læse mere hvis du vil sætte krebs ud, finde konsulenter, sælgere og opkøbere etc

Navn

Flodkrebs - latinsk navn Astacus astacus

Udbredelse i Danmark

Tidligere meget almindelig i søer, i de mange småvande i det åbne land, i åer og bække. Gik stærkt tilbage i 50'erne under landbrugets rationalisering med større maskiner, stærke sprøjtemidler og flysprøjtning.
Er gået stærkt frem i 80'erne og 90'erne, da man igen fik øje på værdien af mindre søer på sin jord, og mange døde mergelgrave og andre småvande er renoveret, og der er udsat krebs i mange af dem, ligesom der er gravet mange nye småsøer. Også i åerne spores der en god fremgang i takt med, at åerne igen er blevet renere, og mange åer rummer nu fine bestande.

Levesteder

Søer, store som små, åer og bække. Den kræver en rimelig fast bund med mange sten eller andre former for skjulesteder som f.eks. trærødder. En vegetation som hovedsageligt består af bundplanter. Rent iltrigt vand med vekslende dybder ned til 4-5 m.

Miljøkrav

Tåler kun fersk vand, og selv med en lille saltpromille er den ikke i stand til at formere sig eller skifte skal. Kræver iltrigt vand med over 5 mg/l. Kræver meget kalk i vandet, helst over 40 mg/l. Tåler ikke surt vand, pH-værdien skal være over 6,5 men ikke over 8. Gennemsnitstemperaturen om sommeren skal være over 15° i mindst 3 måneder for at opnå normal vækst. Større vækst kan opnås ved højere temperatur mellem 17° og 22°, men helst ikke højere.

Levevis

Krebsen hører til leddyrene. Nærmere betegnet de tibenede storkrebs. Der findes krebs verden over med omkring 800 forskellige arter. I Europa findes 5 arter.

Den hører til de vekselvarme dyr, hvilket betyder, at dens kropstemperatur følger temperaturen i vandet. Derfor er den meget lidt aktiv om vinteren.

Om foråret, når temperaturen stiger til 8-9°, bliver krebsen aktiv og søger fra det dybere vand, hvor den har overvintret, op mod bredderne og skrænter i vandet, hvor den tager ophold for sommeren. Om efteråret, når temperaturen igen falder til 8-9°, søger den atter ud på det dybere vand, hvor den overvintrer.

Sommeren igennem opholder den sig ved bredderne og skrænter i vandet. Den er nataktiv og opholder sig om dagen i sit skjul, som den har indrettet under sten, trærødder o.lign., eller den graver selv et skjul med sine klosakse.

Føden er alsidig. Som yngel i det første leveår lever den hovedsageligt af animalsk føde i form af den mikrofauna, som findes i ethvert sundt vand - dafnia, tanglopper, bakterier osv., men den æder også i nogen grad den fine mikrofauna. Som voksen lever den hovedsagelig af planteføde - vandplanter, nedfaldent løv, frø fra den omgivende bevoksning, organisk materiale i omsætning (det såkaldte detritus).

Traditionelle dambrug kan meget let omformes så de egner sig til krebs.

Der skal altid søges om tilladelse til såvel renovering af bestående søer som til nygravning. Tilladelsen søges hos kommunen.